Madfar

Uden frygt for udfaldet troppede et stort antal af laugets brødre op til noget helt nyt i laugets historie her medio januar 2020: Et møde med Madfar alias mesterkokken Michael Zoega

Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, vi ser noget til Madfar. For aftenens menu var fremragende og fint suppleret af passende øl, der stod rigtigt godt til skaldyrs forretten, den fantastiske anrettede Boeuf Bourguignon hovedret, som blev ekstremt godt modtaget af bl.a. broder Ole, der på forunderlig vis spiste sig gennem 6-7 portioner. Kokken havde naturligvis tilpasset smagen til vores normale laugsaftenret Chili con Carne. Fortræffeligt.

Deserten var simpel og genial: Mont d`Or ost tilsmagt med Laphroaig whisky. 

Laugsbrødrene og kokken gennemførte også en smagning, som du kan læse bedømmelsen af her. Fremragende valgt af broder Jesper: Edradour 2009 ti års casktapning fra sherry fade. Derefter fulgte et uoverskueligt antal glas af Jespers medbragte samling af livets vand.

Fotos: Ole Abildgaard